Sygdomsoplysning · Voksne med ADHD
ADHD er en neurobiologisk tilstand – ikke dårlig opdragelse, manglende disciplin eller et tegn på lav intelligens. Her er det, du bør vide som voksen.
Grundlæggende
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder – på dansk: opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet. Men betegnelsen er lidt misvisende: de fleste voksne med ADHD kæmper ikke med for lidt opmærksomhed, men med opmærksomhed der er svær at styre. Det kaldes dysregulation – og det påvirker alt fra arbejde til relationer til søvn.
Tilstanden er neurologisk betinget. Forskning peger på, at bestemte signalstoffer i hjernen – primært dopamin og noradrenalin – fungerer anderledes hos mennesker med ADHD. Det betyder, at hjernen har sværere ved at regulere opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau.
Symptomer
ADHD hos voksne ser ikke nødvendigvis ud som ADHD hos børn. Hyperaktiviteten bliver mere indre – en rastløshed i tankerne snarere end fysisk uro. Mange voksne med ADHD har lært at kompensere og opdager først diagnosen sent i livet.
Diagnose
En ADHD-udredning er en klinisk vurdering foretaget af en speciallæge i psykiatri eller en autoriseret psykolog. Der er ingen blodprøve eller scanning der kan stille diagnosen – det kræver en systematisk gennemgang af symptomer, historik og funktionsniveau.
Gennemgang af din baggrund, skolehistorik, arbejdsliv og aktuelle symptomer. Speciallægen spørger systematisk ind til, hvornår symptomerne opstod, og hvordan de påvirker din hverdag.
Standardiserede spørgeskemaer der kortlægger symptombilledet. Ofte bedes pårørende eller en partner om at udfylde et tilsvarende skema om deres observationer.
Speciallægen vurderer om symptomerne kan skyldes andet – angst, depression, søvnmangel eller andre tilstande der kan ligne ADHD.
Afsluttende samtale med diagnose og konkrete anbefalinger til behandling og eventuel medicinopstart.
Behandling
ADHD behandles bedst med en kombination af medicin og ikke-medicinske tiltag. For mange voksne gør medicin en markant forskel – men det er ikke den eneste vej.
Centralstimulerende medicin – typisk methylphenidat (Ritalin, Concerta m.fl.) eller amfetaminpræparater (Elvanse, Adderall) – er den mest veldokumenterede behandling mod ADHD. Medicinen øger tilgængeligheden af dopamin og noradrenalin i hjernen og hjælper mange med at regulere opmærksomhed og impulsivitet.
Udfordringen er, at den rette dosis og det rette præparat varierer meget fra person til person. Det kan tage tid at finde det der virker – og det der virker i dag, behøver ikke at virke på samme måde om et år.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) tilpasset ADHD kan hjælpe med strategier til tidsplanlægning, udskydelse og følelsesregulering. Strukturerede rutiner, søvnhygiejne og fysisk aktivitet har dokumenteret positiv effekt på ADHD-symptomer. Coaching og psykoedukation – at forstå sin egen ADHD – er for mange det første og vigtigste skridt.
Tag det første skridt
Hvis du genkender mange af symptomerne ovenfor – og de påvirker din hverdag, dit arbejde eller dine relationer – er det værd at tale med en læge. ADHD er ikke noget man "bare har lidt af": ubehandlet ADHD har dokumenterede konsekvenser for trivsel, karriere og sundhed.
Du kan starte med din praktiserende læge, der kan henvise til udredning. Du kan også henvende dig direkte til en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri uden forudgående henvisning.
Speciallæge Stefan K. Bjerrum tilbyder objektiv opfølgning til voksne, der allerede er udredt for ADHD. En EOG-måling giver et objektivt grundlag for at vurdere, om medicinen virker. Ingen henvisning nødvendig.
Skriv dig på venteliste